
5 Trin til Positiv Forandring: Skab Varig Udvikling
Personlig udvikling, Forandring
5 trin til forandring
Bryd det komplicerede ned i bidder og skab positiv og varig forandring
Alt nyt kan føles svært. Og uoverskueligt. Ofte er vi ambitiøse, når vi lægger en plan, men har svært ved at overholde den, når hverdagen rammer. For at vitterlig at skabe positiv forandring er det nødvendigt at være konkret og dedikeret. Og få hele sig selv med. For at gøre processen enklere er det vigtigt at bryde det komplicerede ned i bidder. Her er 5 trin til at skabe den forandring, du ønsker, i dit liv.
En klar INTENTION: Vær specifik og vælg noget, du virkelig begærer
100% COMMITMENT: Lad alt pege i retning af din INTENTION
TRO: Du er nødt til at have dine følelser med og tro på tingene
TAKNEMMELIGHED: Øv dig i at være taknemmelig
Vær ÅBEN: Du kan ikke regne ud hvordan, vær åben
TRIN 1: En klar INTENTION
Du skal have en klar intention, med andre ord, skal du skal vide præcis hvad det er du gerne vil opnå. Det kan være svært, og det gør faktisk, at mange mennesker stopper allerede her, men det skal du ikke.
Jeg kan hjælpe dig i gang med det ved at sige til dig, at du bare skal være lidt nysgerrig omkring det, du ønsker. Stil dig til spørgsmålet, hvad ønsker jeg virkelig? Hvorfor? Vær nysgerrig og undrende. Spørgende. Og se om du på den måde kan komme tættere og tættere på det, hvad du virkelig vil.
Det gør ikke noget, at det, din vision ikke er helt perfekt og konkret fra starten af. Bare bliv ved med at arbejde dig hen imod noget, og lad det blive mere og mere konkret og så specifikt som muligt henad vejen. Kom i gang med det samme ved at stille dig selv spørgsmålet: hvad ønsker jeg at opnå?
Vær nysgerrig og lad svaret komme. Og stil dig ikke tilfreds, før du mærker, at det virkelig er noget, du brænder for, at det er så vigtigt som livet selv.

En tydelig intention gør næste skridt lettere at se og handle på.
TRIN 2: 100% COMMITMENT
Når du virkelig brænder for noget, så har du en klar retning. Og den retning skal du lade dig guide af 100 procent. Du skal committe dig 100% til din klare intention. Til din vision, dit ønske, din drøm.
Det er vigtigt, at du skærer alt det fra, der ikke peger i den ønskede retning. At du ikke vil lidt det ene og så lidt det andet. Lad os for eksempel sige, at du ønsker at holde en alkoholfri måned, det kunne være en såkaldt hvid januar. Så lad dette være en ren og klar intention, som du committer dig 100% til.
Hvis du beslutter dig for at lade være med at drikke overhovedet i januar, men så alligevel finder en kattelem og accepterer en øl fredag og lørdag, så er du ikke committet. Du er allerede gået på kompromis, inden du er startet. Commitment er 100% eller ikke. Alt er intet.
Det betyder ikke, at du ikke må lave fejl. Falde i. Det er helt naturligt, at du falder i, og så må du bare op på hesten igen. Det er sådan, vi lærer. Fejl er okay.
Lad alt pege i samme retning og commit dig til kun at gøre ting, der peger i retning af din intention. Og pas på shiny objects, ting, der er interessante og spændende, kan nemlig også sagtens aflede opmærksomheden fra, hvor du er på vej hen.
Du er nødt til at commit dig 100% til din intention og kun den.
TRIN 3: TRO på det
Det tredje trin er essentielt og ofte undervurderet, fordi det er det måske sværeste af alle trinene i forhold til at skabe forandring. For at din forandring skal være mulig, skak du selv tro på, at den er det.
Den største begrænsning er den, vi selv sætter. Når du har en klar intention om fx at træne 2 gange om ugen i dit lokale fitnesscenter, og du er committet til det 100%, så kan der godt ske noget uventet, der gør, at du mister modet.
Det var det, der skete for millioner af mennesker under Covid-19. De mistede modet, da træningscentrene lukkede. Også selv om de kunne have trænet hjemme ved hjælp af online-træning. Og her, nogle år senere, oplever mange stadig, at Covid-19 var den ting, der gjorde, at deres gode vaner smuldrede, og endnu ikke er kommet tilbage.
Når du sætter dig for at nå et mål, så vil der komme bump på vejen, du beslutter dig måske for at du vil have mere i løn og i stedet bliver du fyret. Og så kan det være mere end almindelig svært at tro på tingene. Men det er du nødt til konstant at arbejde på at gøre.
Jeg bruger selv dynamisk meditation for at kunne tro på tingene selv i modgang. Og derfor er dynamisk meditation også essentiel for mine klienter.
Det er nemt at tro på tingene i medgang, når dit fodboldhold er foran, men klart sværere at bibeholde troen, når de er bagud. Men for at lykkes med at føre dine drømme ud i livet, er du nødt til at have dine følelser med.
Du skal tro på det. Så tanken, intentionen, dit commitment – og dine følelser alle peger i samme retning. Come rain or come shine.
TRIN 4: TAKNEMMELIGHED
Det fjerde trin handler simpelthen om taknemmelighed. Det er utroligt vigtigt, at vi er taknemmelige, også for det, der endnu ikke er sket. For når vi er taknemmelige, som om det allerede er sket, når vi fylder os selv med en følelse af taknemmelighed, har vi en helt anden resonans, en helt anden frekvens i kroppen. Og det er denne frekvens, vi bringer tættere og tættere på dine ønsker. Ja, som om du allerede er der.
Hvis dette giver dig rynker i panden, så start med at fylde dig op med taknemmelighed over de ting, du allerede har. Dine nære relationer, din bolig, dine oplevelser. Små ting, som du måske tager for givet i hverdagen, at der er rent vand i vandhanen og mad i køleskabet… Og arbejd dig så langsomt videre med at være taknemmelig for større ting, måske for modgang, for den lærer du af, og for det, du ønsker dig, som er det allerede virkelighed.
Taknemmelighed er den stærkeste faktor til at tiltrække det, du ønsker. Og en sideeffekt ved taknemmelighed er, at du vil blive mere glad i hverdagen og for livet generelt.
TRIN 5: Vær ÅBEN
Hvis du har en klar intention, er committet, tror på det og allerede er taknemmelig, så er du længere end de fleste. Du er godt på vej. Det sidste trin handler om at overgive sig til processen. Om at omfavne det uventede. Være åben.
Hvis du kan forestille dig konkret, hvad du ønsker, og være taknemmelig for det, som er allerede virkelighed, er det intet mindre end fantastisk. Men måske kan du ikke forestille dig præcist, hvordan tingene vil ske. Og måske skal du slet ikke kunne det, fordi, hey, der er noget større på spil her.
Du forbinder dig til noget større. Og det er det, du skal være åben overfor. Så det kan være, at ting kommer til dig på en uventet måde, at du ikke kan regne den ud. Og det er præcis sådan, det skal være. Det er det, der gør rejsen vidunderlig og unik. Så husk at være åben.
FORANDRING er ikke en tjekliste, men en REJSE
En klar intention, 100% commitment, tro på tingene, taknemmelighed og åbenhed, det er de 5 trin til forandring. Men de behøver ikke at ses som isolerede opgaver i en konkret rækkefølge. Besøg gerne trin 1 igen, selv om du er i gang med trin 4. Rejsen mod positivforandring er ikke lineær, og den slutter aldrig. Bliv ved med at være nysgerrig og genbesøg trinene og gør dem mere konkrete, specifikke og cementerede.